HØRINGSSVAR I FORBINDELSE MED ’HELHEDSANALYSE AF DET DANSKE ADOPTIONSSYSTEM – DE STRUKTURELLE RAMMER OG TILSYNET’
Forfattere: Jacob Ki Nielsen, Lene Myong, Sharmila Maria Holmstrøm Juhlin og May Britt Skjold
3. august, 2014
Vi ønsker hermed at takke for den tilsendte rapport. Tænketanken Adoption vurderer, at den indeholder nogle interessante betragtninger, men at anbefalingerne samlet set afspejler et uambitiøst og systembevarende ’fra skrivebord til barn’ perspektiv, der kalder på en principiel politisk dialog om adoptionsfænomenet.
Transnational adoption som et velfærdsfænomen
Som fremført i tidligere notater fra rådsmedlemmer af Tænketanken Adoption (tidligere TænkAdoption) i forbindelse med dialogmødet den 22. oktober 2013 gentages her efterlysningen af en overordnet og principiel diskussion om adoptionsideologi og adoptionssystem, sidstnævnte hvis berettigelse ej er til diskussion i kommissoriet eller rapporten.
En principiel debat er særligt vigtig, fordi det på nuværende tidspunkt er adoptantperspektiv og voksenvelfærd, der er en drivende kraft i det transnationale adoptionssystem. At en adoptant-centreret ideologi dominerer også i Danmark kommer fx til udtryk i rapporten, når det slås fast, at det faldende antal af børn til adoption udgør en udfordring: ’Det er en helt central udfordring, at antallet af børn til international adoption falder’ (Helhedsanalyse, s. 14). Men ud fra hvilke præmisser og for hvem og hvorfor bliver det faldende antal børn en udfordring? Hvorfor identificerer helhedsanalysen det ikke som en ’udfordring’, at efterspørgslen på adopterbare børn langt overstiger antallet af børn til adoption?
Transnational adoption forstås ofte som et børnevelfærdstiltag i afgiverlandene, hvilket også kommer til udtryk i rapporten: ’international adoption betragtes generelt som en foranstaltning, der tilgodeser børnene som de primære, men samtidig som et hensyn til barnløse familier’ (Helhedsanalyse, s. 7). Med en forståelse af adoption som børnevelfærd og et hensyn til barnløse familier, gør man sig dog blind overfor, hvordan transnational adoption (også og måske primært) udgør en velfærdsforanstaltning for de mennesker, som ønsker at adoptere.
Op gennem det 20. århundrede er adoption i stigende grad blevet til en reproduktiv rettighed. I Danmark skete transnationaliseringen af adoption i takt med udbredelsen af reproduktive rettigheder og konsolideringen af et velfærdssamfund i 1960erne og 1970erne. Eksempelvis er introduktionen af p-pillen i 1966, vedtagelse af fri abort i 1973 og kvinders adgang til arbejdsmarkedet (og dermed selvforsørgelse) centrale begivenheder i demokratisering af reproduktive rettigheder i Danmark. Noget som fik stor indflydelse på det faldende antal af dansk-fødte børn til adoption, hvilket blev ansporende for danske adoptanters ønske om at adoptere transnationalt.
At adoption er blevet til en reproduktiv rettighed i Danmark rejser dog nogle spørgsmål, som rapporten og kommissoriet ikke tager stilling til. For hvilken betydning har denne rettighedserhvervelse for andre menneskers rettigheder? Oftest tænker man på, at de afgivende forældre i udgangspunktet mangler reproduktive rettigheder, og at det er på denne baggrund adoption fungerer som en sidste og eneste mulige ’løsning’.
Vi finder dog, at det er afgørende, at man i langt højere grad spørger til, hvordan udbygning og varetagelse af adoptant-rettigheder i Danmark aktivt medvirker til at fratage eller indsnævre rettighederne for eksempelvis de afgivende forældre.
Hverken rapport eller kommissorium tør beklageligvis stille dette spørgsmål, hvilket kun bidrager til at konsolidere et adoptant-centreret perspektiv.
Vi opfordrer derfor til, at der fremadrettet anlægges et langt bredere perspektiv på transnational adoption, end hvad Helhedsanalysen og dens kommissorium muliggør.
Jacob Ki Nielsen, Lene Myong, Sharmila Maria Holmstrøm Juhlin og May Britt Skjold er alle medlemmer af Tænketanken Adoption