HØRINGSSVAR FRA TÆNKETANKEN ADOPTION I FORBINDELSE MED UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN
Download som PDF her
af Maj Eun Herløw, Sharmila Holmstrøm Juhlin, Jacob Ki Nielsen & Lene Myong
Tænketanken Adoption har tidligere afgivet såvel kollektive som individuelle svar til det arbejde, der nu står til blive udmøntet i en revision af den gældende adoptionslov. Tænketanken har dermed allerede kommenteret grundlaget for revisionen, som der gøres rede for i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Der henvises derfor til disse svar (1).
Det er Tænketankens klare opfattelse, at lovforslaget ikke indebærer “en nytænkning af systemet”, som det anføres i de almindelige bemærkninger (s. 5). Nytænkning vil som minimum kræve to ting:
For det første at myndigheder og politikere indser betydningen af, hvordan det transnationale adoptionssystem siden dets institutionalisering i 1965 har involveret ulovlige metoder, fabrikerede identiteter, ukorrekte helbredsattester og afgivelse af børn uden de oprindelige forældres vidende eller samtykke. Hvis man vil nytænke adoptionsområdet er det afgørende, at disse tilfælde ikke forstås som enkeltstående begivenheder, men anerkendes som et definerende mønster i transnational adoptionspraksis. Den strukturelle uretfærdighed bliver videreført, når man fra officiel side ikke anerkender uregelmæssighedernes systematik og de interesser, som har draget fordel heraf.
For det andet at myndigheder og politikere indser, at de politiske prioriteringer, som understøtter transnational adoption, bør diskuteres mere principielt. En defensiv indstilling til nødvendigheden af at diskutere hvorvidt og på hvilket grundlag transnational adoption udgør en hensigtsmæssig intervention får blandt andet den effekt, at muligheden for at udtænke og udvikle alternativer til adoption formindskes, hvis ikke udelukkes.
Opsummerende er det Tænketankens vurdering, at de foreslåede ændringer i adoptionsloven – og det politiske forløb som er gået forud – er lagt an på at optimere og videreføre et adoptionssystem, som (fremtids)sikrer danske borgeres fortsatte adgang til at adoptere børn. I de senere år har adopterede og oprindelige familier dog i stigende grad fremsat politiske krav og vidnesbyrd, som peger i andre retninger. Lovforslaget imødekommer ikke disse krav.
Tænketanken opfordrer til nytænkning, som anlægger anderledes kritiske perspektiver på transnational adoption, og at adopterede og oprindelige forældre i modsætning til nu gøres til centrale aktører i denne proces.
* * *
Note (1)
Der henvises til Kommentar til Ankestyrelsens Delundersøgelse 2 (3. november 2014) af Jacob Ki Nielsen; Brugerundersøgelse af adopterede og adoptanter – et retvisende billede? (3. november 2014) af Maj Eun Herløw; ”Lyt og hersk”. Kommentar i Information af Lene Myong (9. oktober 2014); Høringssvar i forbindelse med ’Helhedsanalyse af det danske adoptionsystem – de strukturelle rammer og tilsynet’ (3. august 2014) af Jacob Ki Nielsen, Sharmila Holmstrøm Juhlin, May Britt Skjold, Lene Myong; Individuelt høringssvar i forbindelse med ’Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem – de strukturelle rammer og tilsynet’ (3. august 2014) af May Britt Skjold; Notat til dialogmøde (22. oktober 2013) af Sharmila Holmstrøm Juhlin, Maj Eun Herløw, Jacob Ki Nielsen, Lene Myong; Tillæg til notat til dialogmøde (22. oktober 2013) af Jacob Ki Nielsen.