et retvisende billede af transnational adoption?
Af Maj Eun Herløw
Cand. Scient. Anth., Medlem af Tænketanken Adoptions faglige råd og adopteret fra Sydkorea.
Med offentliggørelsen af Ankestyrelsens analyse af brugerperspektivet blandt adopterede og adoptanter i det danske adoptionssystem – også kaldet delundersøgelse 1 + 2, kan man foranlediges til at tro, at den kritiske adoptionsdebat blot er et fatamorgana. Man kan i hovedkonklusionerne læse udbredt positiv holdning og oplevelse af det at være adopteret og være adoptant. Kritiske stemmer blandt voksne adopterede og adoptanter, der i dag har voksne børn, repræsenterer erfaringer, der er svære at få øje på i de spørgeskemaundersøgelser, som lægger til grund for brugerperspektivet i den samlede helhedsanalyse [1]. Men sagerne der har været fremme i pressen, viser en virkelighed om transnational adoptionspraksis, der er langt mere mudret. Det er historier som:
- Børnehøstere der lokker fattige familier til at afgive deres børn til adoption med løfter om et bedre liv [2].
- Voksne adopterede, der står frem med historier om forfalskede adoptionspapirer, der påstår de er forældreløse, men hvor virkeligheden viser sig at være en anden [3].
- formidlende organisationer, der grundet medarbejderunderslæb og generelt stigende omkostninger ved sagsbehandling, opkræver ekstragebyrer hos kommende adoptanter, der frygter ikke at kunne betale udgifter til adoptionen [4].
Man kan foranlediges til at tro, at denne virkelighed blot er et vandspejl, som er fordampet væk i de brugerundersøgelser Ankestyrelsen har foretaget. Da den kritiske adoptionsdebat netop var baggrunden for den iværksatte helhedsanalyse, som det står skrevet i kommissoriet for den samlede ”Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem”, kan det undre, at helhedsanalysen ikke forholder sig yderligere til de kritiske røster blandt adopterede og adoptanter? Måske ønsker man at vise et glansbillede, hvor stringente spørgsmål, der udmønter sig i håndfaste procenttal er beviset for, at der er tale om et forsvindende lille antal, der har noget at udsætte på adoptionssystemet og dens praksis?!
Deskriptiv statistik forsimpler komplekse forhold, som værende enten eller. Hvor man er ”tilfreds” eller ”utilfreds” (holdning til adoption), noget er ”godt” eller ”dårligt” (trivsel), hvor noget hænder ”aldrig”/”ofte” eller ”sjældent” (mobning og forskelsbehandling). Den stringente ramme for svarmuligheder kommer hurtigt til at mangle de nuancer, der gør menneskelige forhold til kød og blod. Den kvalitative del af brugerundersøgelsen blandt voksne adopterede med sine kun 4 kvalitative interview, er én blandt flere kritisable forhold i undersøgelsens metodiske tilgang. De ikke tilfredse adopterede og adoptanter glimrer overvejende ved deres fravær [5].
Det er ikke et retvisende billede alene at basere de adopteredes oplevelse af deres adoption og adoptanternes oplevelse af at adoptere, som en tilfredshedsundersøgelse. Der er andre væsentlige forhold, der gør sig gældende for de menneskeskæbner, som er involveret i transnational adoption, hvor familiesammenbrud i ikke vestlige lande fører til familiesammenføring i den vestlige verden.
Som der står i Delundersøgelse 2: ”Næsten alle af de adopterede ( 98 %) er af den opfattelse, at adoption er en god løsning i de situationer, hvor barnet af den ene eller den anden grund står uden sine biologiske forældre” [6] . Denne udbredte opfattelse af forældreløshed, som årsagsforklaring på adoption, er en stærk myte i transnational adoption. Det stigende fænomen blandt voksne adopterede, som opsøger deres oprindelse, vidner om en anden realitet. I en del tilfælde viser det sig, at biologiske forældres identitet er kendt af børnehjemmet eller at biologiske forældre gør forsøg på at genfinde deres bortadopterede børn år efter adoptionen [7].
På baggrund af helhedsundersøgelsen, er der indgået aftale med et flertal af de politiske partier om det fremtidige adoptionssystem i Danmark, med undtagelse af Enhedslisten. Endnu engang har man formået at lukke øjnene for den globale sociale ulighed. En ulighed, der er blevet et accepteret vilkår i transnational adoptionspraksis. Et vilkår man fra politisk hold stadig gør til et nationalt anliggende, der sikrer fremtidige adoptanters ret til at adoptere et barn fra verden her til Danmark. Men ved fortsat at undlade en styrkelse af barnets tarv i et rettighedsperspektiv, hvor barnet har ret til at bevare kontakten til oprindelsen i løbet af sin opvækst i Danmark. Det er at lukke øjnene for den verden børnene kommer fra. En omfattende helhedsanalyse af det danske adoptionssystem har derfor med ministerens ord ”fremtidssikret”, hvad jeg vil vurdere som mere af det samme – nu med mere statsligt tilsyn.
Åbne adoptioner som barnets ret til at bibeholde kontakt med det oprindelige ophav, vil være juridiske ændringer i et fremtidigt adoptionssystem, der kan styrke etikken i adoptionsformidling samt barnets retsstilling [8]. Et udsyn som vil være ”tidssvarende og relevant”, som kommisoriet for undersøgelsen tilstræber.
Viden om hvor mange transnationale adoptioner til Danmark, der alene er forældreløse på papiret, kræver forskning, der kan belyse og fremtidssikre, at vi foretager etisk forsvarlige transnationale adoptioner. Det er forskning, som ikke alene kan besvares med en national spørgeskemaundersøgelse. Helhedsperspektivet består i høj grad også i at se ud i verden, dér hvor de mange transnationalt adopterede har oprindelse og hvor de afgivende familier kan formodes at opleve skam, skyld og smerte over at have måtte give deres børn væk.
Links
Hovedresultater fra delundersøgelser om adoptanters og voksne adopteredes opfattelse og erfaringer: http://sm.dk/publikationer/helhedsanalyse-af-det-danske-adoptionssystem-adoptivfamiliens-forhold
Delundersøgelse 1: Adoptanternes opfattelse af og erfaringer med adoptionsprocessen:
http://ast.dk/filer/born-og-familie/delundersogelse-1-adoptanternes-opfattelse-af-og-erfaringer-med-adoptionsprocessen.pdf/view
Delundersøgelse 2: Voksne adopteredes oplevelse af at være adopteret og behov for støtte:
http://ast.dk/filer/born-og-familie/delundersogelse-2-voksne-adopteredes-oplevelse-af-at-vaere-adopteret-og-behov-for-stotte-perspektiv.pdf/view
____________________
[1] Kritiske stemmer i den offentlige debat blandt voksne adopterede er blandt andet den bogaktuelle forfatter Maja Lee Langvad med udgivelsen ”Hun er vred” og ”Find Holger Danske, Appendix” (Gladiator 2014), stiftelsen af vores egen Tænketanken Adoption og den politiske aktivistgruppe Adoptionspolitisk Forum. Blandt de kritiske adoptantstemmer kan nævnes Jacques Berg : ”Adoption er moderne kolonialisme”, Information 2. august 2012: http://www.information.dk/307204
& Lise Langvad i Cheri Register: ” De bedste hensigter”, Hans Reitzels Forlag, 2010: http://koreaklubben.dk/wplive/wp-content/uploads/2014/04/85151_0_LO_intro.pdf
[2] Kenan Seeberg, BT. 7. april 2013: ”Afrikanske forældre lokkes af børnehøstere:Jeg fandt 145 børn til adoption”: http://www.bt.dk/politik/afrikanske-foraeldre-lokkes-af-boernehoestere-jeg-fandt-145-boern-til-adoption
[3] Simone Okkels, Berlingske 11. februar 2014: ” Forældreløs på papiret”:
http://www.b.dk/nationalt/foraeldreloes-paa-papiret & Maja Lee Langvads bogudgivelse ”Find Holger Danske Appendix” , Gladiator, 2014.
[4]dr.dk, 10. januar 2014: ”Minister suspenderer adoptionsbureau på grund af rod i økonomien”:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/01/10/0110110230.htm & Dorrit Saietz & Mette Brudvig, Politiken 22. november 2013: ”Rikke og Niels Bo har betalt 120.000 i gebyrer til Danadopt”:
http://politiken.dk/indland/ECE2140120/rikke-og-niels-bo-har-betalt-120000-i-gebyrer-til-danadopt/
[5] Metodekritik af ”Delundersøgelse 2: De voksne adopteredes oplevelse af at være adopteret og behov for støtte” kommenteres af Rådsmedlem i TA Jacob Ki Nielsen: http://www.taenketankenadoption.dk/ og Adoptionspolitisk Forum http://www.adoptionspolitiskforum.org/adoptionsforlig-to-problemer-bliver-til-et-stort/
[6] ”Delundersøgelse 2: Voksne adopteredes oplevelse af at være adopteret og behov for støtte”, 2014, s. 8
[7] Tilbagevendte adopterede fra Sydkorea, som jeg foretog et antropologisk feltarbejde i blandt i 2007, fortalte ofte at forældreløshed ofte ikke var tilfældet, når de søgte at finde oplysninger i Sydkorea om deres fortid. Den amerikanske antropolog Eleana Kim behandler returfænomenet blandt koreansk adopterede, herunder også myten om det forældreløse barn i transnational adoption med bogen ”Adopted Territory. Transnational Korean Adoptees and the Politics of Belonging”, Duke University Press, 2010.
[8] Styrkelse af barnets rettigheder i transnational adoption, med afsæt i barnets ret til en beskyttelse af”meningsbærende relationer” som biologiske forældre, er en juridisk diskussion Stine Jørgensen, lektor og ph.d. udfolder i ” Adoption som retlig relation” i Social Kritik. Tidsskrift for social analyse og debat, nr. 137, Lene Myong (red.), februar 2014