Kommentar til Ankestyrelsens Delundersøgelse 2

Kommentar til Ankestyrelsens Delundersøgelse 2, De adopteredes trivsel og syn på adoption samt adoptanternes og de adopteredes syn på åbenhed (herefter, D2) udarbejdet i samarbejde med SFI og offentliggjort den 25. September 2014 [1] .

Af Jacob Ki Nielsen, Ph.d.
Medlem af Tænketanken Adoptions faglige råd. E-mail: jkn@taenketankenadoption.dk

Motivationen for nærværende kommentar er, at jeg mener, Ankestyrelsens rapport giver et mangelfuldt og misvisende glansbillede af voksne transnationalt adopteredes trivsel i Danmark fx som afspejlet i de første overskrifter i D2s hovedkonklusion: “Udbredt positiv holdning blandt de adopterede til adoption og til at være blevet adopteret” og “Positivt billede af trivsel blandt de adopterede.”[2] Jeg efterspørger derfor at adoptionskompetente forskere samt organisationer for adopterede fremover får reel medindflydelse på udarbejdelse af strategier for relevant indsamling af viden på området.

Som det også er kommenteret andetsteds, er udarbejdelsen af D2 mildest talt problematisk [3]. Det problematiske ved undersøgelsen angår såvel indsamlingsmetoden som undersøgelsesdesignet fx underprioritering af det kvalitative, fravær af kontrolgruppe(r) samt udeladelse af de mange adopterede, der er født før slutningen af 1970erne. Undersøgelsen er ikke desto mindre, siden offentliggørelsen, flere refereret som et slags statsgaranteret bevis for transnationalt adopterede medborgeres fine trivsel [4].

Mht. indsamlingsmetoden er det kritisabelt, at de adopterede er blevet kontaktet gennem deres adoptanter, da det underkender adopterede som voksne medborgere. Indsamlingsmetoden menes desuden at have bevirket en markant reduktion i antallet af potentielle adopterede respondenter, hvilket alene afspejles i forskellen i svarprocenten imellem adopterede og adoptanter [5] . Som nævnt i D2 er den primære begrundelse for ikke at kontakte de adopterede direkte, at nogle adopterede muligvis ikke er oplyste om deres adoption, og at direkte kontakt derfor anses som værende uetisk. Det fremgår flere steder i D2, at der ikke findes specifik registrering af adopterede i cpr-registeret med undtagelse af årene 1978-1984, et udsagn jeg læser som en implicit forklaring på, at en register-baseret indsamlingsmetode har været udelukket. Det bør dog nævnes, at registerforskning om transnationalt adopterede (også fra før 1978) er mulig igennem samkørsel af registre hos Danmarks Statistik [7].

En anden begrundelse for metodevalget er angiveligt et ønske om at inkludere et mindre antal nationalt adopterede i undersøgelsen, hvilket vil sige, at informationer om/fra 60 nationalt adopterede nu figurerer som en slags spøgelser i D2. Eftersom Helhedsanalysen sigter imod en revision af det danske adoptionssystem med henblik på international adoption, burde disse have været udeladt eller indgået særskilt i analysen og præsentationen af resultaterne.

Som også nævnt under dialogmødet hos Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold den 15. september 2014, må man desuden formode, at adopterede der mistrives, vil være mindre tilbøjelige til at respondere, hvilket selvsagt er en væsentlig de-validerende faktor for undersøgelsen.

Disse forhold knytter an til en kommentar på et andet uhensigtsmæssigt forhold ved undersøgelsesdesignet, eftersom det synes at fostre ‘tilfredshedsvar’, bl.a. fordi velvære og trivsel må anses som en social norm og et eftertragtet ideal fx udtrykt som et begær efter at være ‘normal’. Det er derfor ikke overraskende, men alligevel mistænkeligt, at hele 352 adopterede respondenter ud af 742, i vurdering af eget helbred, svarer, at de har det “meget godt” mens kun 2 angiver, at de har det “meget dårligt” [8]. En lignende tilslutning ses i spørgsmålet om, hvorvidt den adopterede respondent synes, “at adoption er en god løsning i de situationer, hvor barnet af den ene eller anden grund står uden sine biologiske forældre,” hvilket har udløst et rungende ja ved ikke færre end 606 kryds i feltet “I høj grad” imod blot 7 afkrydsninger i “Slet ikke”. Et tredje eksempel på tilfredshedssvar ses i spørgsmålet om, hvorvidt den adopterede samlet set er tilfreds med at være blevet adopteret, hvor 627 har krydset af i “I høj grad” sammenholdt med ydmyge (og måske de samme adoptionsskeptiske) 7 afkrydsninger i “Slet ikke.” [9] Sammenholdes disse svar med resultater i andre undersøgelser om voksne transnationalt adopteredes trivsel (se nedenfor), må D2 anses som misvisende.

En anden mangel ved D2 er, at variabler såsom køn og fødeland stort set ikke er medtaget i undersøgelsen, selvom inddragelse af sådanne må ses som centrale for undersøgelsens problemkompleks. Det er ligeledes et problem, at adopterede på over 35 år stort set ikke er repræsenteret i D2, eftersom adopterede født før 1979 udgør en væsentlig del af den transnationalt adopterede befolkning i Danmark (med anslået flere end 7.000 medborgere) [10]. Adopterede i denne gruppe har desuden en alder, som man kan betegne som en ”etableringsalder,” hvor mange medborgere afslutter deres uddannelse, bliver økonomisk uafhængige, danner familie, og får børn, hvilket kan forstås som norm-baserede trivselstemaer. Med andre ord, eftersom forældreskab fortsat udgør et dominerende samfundsideal, bliver forplantning en markør for velvære, helbred, lykke og attraktivitet, der atter er forbundet med evnen til at oparbejde andre former for kapital og med muligheden for at indtage en vifte af andre eftertragtede sociale roller og positioner. Det bør her nævnes, at et omfattende svensk registerstudie offentliggjort tidligere i år (2014) om transnationalt adopterede født i 1970erne, viser, at der er markante forskelle mellem den adopterede befolkning og kontrolgruppen (dvs. lokalfødte majoritetssvenske) i samtlige af de analyserede variable (helbred, indkomst/økonomi, og familiedannelse mv.) [11].

Jeg håber, at ovennævnte ikke fremtegner et billede af adopterede som agensløse ofre men derimod, at adoptionskompetente forskere samt organisationer for adopterede fremover få medindflydelse på udarbejdelsen af strategier for indsamling af viden på området og dermed også på igangsættelse og design af undersøgelse.

___________________________

[1] Delundersøgelsen indgår som del af Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem – Adoptivfamiliens forhold, udgivet den 26. september 2014 af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Politisk forlig om ny adoptionslov blev annonceret den 2. oktober 2014. http://sm.dk/filer/nyheder/dokumenter-til-nyheder-2014/aftale-om-et-nyt-adoptionssystem-i-danmark_endelig.pdf (2.10.2014)

[2] Ref. D2, s. 5.

[3] Fra Adoption & Samfunds hjemmeside. ”Ugenyt fra formanden – 98 % af de adopterede er i nogen eller i høj grad samlet set tilfredse med, at de er blevet adopteret.”: http://adoption.dk/?p=3434 (30.9.2014).

[4] Se fx Adoptionspolitisk Forum: http://www.adoptionspolitiskforum.org/aben-kommentar-fra-adoptionspolitisk-forum-til-ankestyrelsens-sporgeskemaundersogelse-2014/ (29.9.2014).

[5] For adoptererede fra 1979 eller 1980 er svarprocenten 48 og for adopterede fra 1994 eller 1995 er den 46% mens den for adoptanterne er hhv. 54% og 60%. Ref. D2, s. 11. [6]Se fx D2, Bilag 1, s. 66.

[7]Der eksisterer ikke registerbaseret demografisk forskning om den voksne (30+) transnationalt adopterede befolkning i Danmark men der er foretaget flere registerbaserede undersøgelser af yngre adopterede fx Laubjerg, Merete, Christensen, Anne Maj & Petersson, Birgit. 2009. “Psychiatric status among stepchildren and domestic and international adoptees in Denmark. A comparative nationwide register-based study.” Scandinavian Journal of Public Health, 2009; 0: 1–9.

[8] Ref. D2, s. 12, pkt. 2.1.1.

[9]Ref. D2, s. 37.

[10]Antallet af respondenter fordelt på køn er dog angivet i Bilag 2 men altså ikke anført i selve D2. Fx at ca. 1/3 (34%) af de 742 adopterede respondenter er mænd. I undersøgelsen udgør adoptioner fra før 1979 kun et par procent af besvarelserne. Ref. D2, Bilag 2, s. 72.

[11] Det svenske studie fra Statistics Sweden/Statistika Centralbyrån er det mest omfattende studie om transnational adoption til dato. http://www.scb.se/sv_/Hitta-statistik/Statistik-efter-amne/Amnesovergripande-statistik/Amnesovergripande-statistik/Temarapporter/231292/231300/Behallare-for-Press/370447/ (30.9.2014)