I den seneste tid er spørgsmålet om adoptionsgebyrer og det årlige antal af transnationale adoptioner blevet kædet sammen i de danske medier. Lige før årsskiftet bragte DR således fire artikler (se her, her, her og her) og en række tv-indslag, som dels fokuserede på at antallet af transnationale adoptioner er faldende, dels at det er blevet dyrere at adoptere.
Der gennemføres i dag færre end 100 transnationale adoptioner årligt, og i følge DRs dækning må adoptanter betale et sted mellem 158.000 kr. og 287.000 kr. for at adoptere. Hertil yder staten et tilskud på 51.583 kr. Tallene er tilgængelige her.
Adoption & Samfund (A&S), som er adoptanternes interesseorganisation, har i den forbindelse argumenteret for, at statstilskuddet bør hæves betragteligt og gerne op til 150.000 kr., idet adoption bør «være en lige mulighed for enhver dansker, uanset baggrund og uddannelse», som Michael Paaske, formand for A&S har udtalt (DR, 30. december 2016).
Børne- og socialminister Mai Mercado er tilsyneladende indstillet på at imødekomme dette krav, og hun har stillet sig positiv overfor at hæve statstilskuddet. I følge Mercado skal adoption «ikke være forbeholdt en lille eksklusiv elite. Det skal også være muligt for almindelige mennesker at adoptere» (DR, 30. december 2016). Ministeren har derfor erklæret sig åben for, at statstilskuddet kan hæves til omkring 75.000 kr. hvilket er det beløb, som norske adoptanter modtager.
Det er dog illusorisk at tro, at en forhøjelse af statstilskuddet vil give mennesker lige adgang til at adoptere. Som Tænketanken Adoption og andre organisationer, der repræsenterer voksne adopterede, længe har påpeget, er den ensidige fokusering på adoptant-behov i det hele taget problematisk.
I det omfang der er blevet tilført penge til adoptionsområdet gennem de seneste år, så er hovedparten af disse penge gået til post adoptionsrådgivning til adoptanter, til undersøgelser og forskning som har mødt stærk modstand blandt adopterede, og til at sammenlægge to skandaleramte adoptionsbureauer med dårlig økonomi.
Derimod har der ikke været lydhørhed og økonomisk velvilje over for de politiske krav, som voksne adopterede har rejst. Her kan nævnes krav om at få kulegravet omfanget af ulovligheder i adoptionssystemet, og at adopterede bør få økonomisk støtte til opsøgning af oprindelig familie.
I stedet for at diskutere en forhøjelse af adoptionstilskuddet, er det på tide, at Mai Mercado og socialordførerne for Folketingets øvrige partier grundlæggende reviderer, hvilke interesser adoptionssystemet egentlig varetager?
Hvis man følger pengestrømmen, så synes svaret at være adoptanterne.
Lene Myong, Jacob Ki Nielsen, Sharmila Holmstrøm Juhlin, Sara Claudi Tangø og Michala Yun-Joo Schlichtkrull