60 ÅR MED HOLT

Gæsteblog af Boon Young Han

2015 blev året hvor Holt International Children’s Services kunne fejre deres 60 års jubilæum; en livstid med religiøst motiverede børnevelfærdsydelser. Børnevelfærdsområdet i Korea har de seneste 10 år generelt været præget af et fald i antallet af anbragte børn fra 19.014 i 2004 til 14.630 i 2014 (1). Specielt blandt ugifte kvinder ses der færre sager hvor børnene anbringes: fra 4.004 adoptioner ud af 9.393 anbringelser i 2004 til 1.226 adoptioner ud af 4.994 anbringelser i 2014 (2).

I en tid hvor der i Korea ses flere politiske og sociale tiltag til fordel for at styrke den moralske accept af og finansielle støtte til familier, der adskiller sig fra kernefamilien, har der udviklet sig en interessant dynamik mellem fantasi og virkelighed i forståelsen af adoption. Det er en diskrepans der på gentagende vis tydeliggøres, når behovet for adoption fortælles frem af de aktører, som understøtter adoption.

Som det fremgår af Danish International Adoptions hjemmeside (se link) var netop det faldende antal adopterbare børn eksempelvis et gennemgående tema blandt talerne ved Holt’s jubilæum, som blev afholdt i Seoul i oktober, 2015. Ifølge DIA forklarede inviterede eksperter ved den lejlighed om de skadelig effekter ved børns længerevarende ophold på institutioner. Samtidig afviste de, at der skulle være et faldende behov blandt koreanske børn for at blive adopteret. Det faldende antal adoptioner blev derimod forklaret som en konsekvens af et system, som skaber en unødvendig kompliceret sagsbehandling.

Ifølge de adoptionsformidlende organisationer er der således stadig et stort behov for moderne international adoption fra Korea, ganske som der var det i efterkrigstidsperioden i 1960erne. Argumenterne har som oftest lydt, at de mange adoptioner fandt sted på grund af fattigdom og manglende ressourcer til et veludbygget børnevelfærdssystem i 1970erne og 1980erne, og senere på grund af social stigmatisering af børn født af ugifte kvinder og fejlslagen implementation af et indenlandsk adoptionssystem i 1990erne og i 2000erne (3). Endelig fremhæves traditionelle konfucianske familieværdier og senest revisionerne af den koreanske adoptionslov i 2011 også som årsager til adoption.

De skiftende begrundelser retfærdiggør på hver sin tidssvarende måde et koreansk behov for at bortadoptere børn, samt et vestligt behov for at modtage disse børn via adoption. Et behov der forbliver uændret. De lokale forhold har dog ændret sig meget, og det er i denne situation hvor den ønskede virkelighed og den oplevede virkelighed ikke stemmer overens, at den adoptionsfortælling, som blev genfortalt ved Holts jubilæum, udfylder et ideologisk tomrum for at fastholde vores forståelse af fænomenet moderne international adoption. Således indtager adoptionsfortællingen en central plads – både med hensyn til det, vi tror, adoption er, og det vi oplever adoption som. For uden en sådan adoptionsfortælling ville moderne international adoption ikke være meget andet end en transaktion af børn fra de ressourcesvage til de ressourcestærke – et fænomen der ikke kan sammenlignes med de oprindelige altruistiske ønsker om via adoption at hjælpe forældreløse børn i krigshærgede områder.

Boon Young Han er ph.d.-stipendiat i Social Welfare ved Seoul National University

 

1) Ministry of Health and Welfare, 2004

2) Ministry of Health and Welfare, 2014 

3)  Holt Children’s Services, Inc. 50 years, 1955-2005 (Holt Children’s Services, 2005)